Danmarks Indsamling 2023
De fleste af os har sikkert glemt alt om DANMARKS INDSAMLING 2022, som fandt sted den 29. januar. Godt nok er det kun et par måneder siden, men der er sket meget, siden mange danskere tilbragte en del af deres lørdagsaften med at lade sig underholde og oplyse om verdens tilstand for de millioner af børn i udviklingslandene, som lever i skyggen af corona-pandemien. Det var en udfordring, som danskerne begavede med GODT 100 MILLIONER KRONER til 12 organisationers projekter i en lang række lande. Bestemt ikke småpenge, men efter min vurdering heller ikke et bidrag, vi behøver at være specielt stolte over. Det kan man læse om i de artikler i GLOBALNYT, jeg skrev før og efter indsamlingen.
Skulle nogen have lyst til at genopfriske mine argumenter, har jeg samlet dem i ét dokument, og desuden tilføjet artikler om Danmarks Indsamlingen skrevet tilbage i februar 2020: KAN VI IKKE GØRE DET BEDRE? Danmarks Indsamling 2023
Siden den lørdag i slutningen af januar er Europa og Verden blevet vendt på hovedet. Den 24. februar invaderede præsident Putins styre og tropper UKRAINE, og vores tanker og hjerter har af gode grunde været med de millioner af ukrainske børn, kvinder og mænd, som oplever lidelser på krop og sjæl, som vi måske for naivt troede var forbeholdt mennesker i lande langt fjernere fra vore kyster. En indsamling i starten af marts mobiliserede endnu engang danskerne, og det resulterede i et beløb på lige I UNDERKANTEN AF ÉN MILLIARD KRONER. Danske musikere underholdt os alle via tv fra Rådhuspladsen i København, og det skete på stilfærdig og værdig vis. Helt i modsætning til det, vi bliver udsat for, når den årlige og faste Danmarks Indsamling finder sted.
Jeg er ikke i tvivl om, at de børn og unge, som får glæde af de 100 millioner indsamlet i januar, får glæde af pengene. Men hvis vi havde anstændighed i livet, ville vi ved lejlighed fortælle dem og deres forældre den sandfærdige historie om, hvordan vores HUMANITÆRE REGNEBRÆT ser ud. At vi – eller i hvert fald vores regering (uden at udviklingsministeren af den grund sover dårligt om natten, forstår jeg) – finder det både ret og rimeligt at fjerne 25 GANGE SÅ MANGE PENGE FRA UDVIKLINGSBISTANDEN, som danskerne indsamlede den omtalte lørdag aften i januar. Det kaldte jeg i et opslag på Facebook for:
En forventet svinestreg!
Måske var det overraskende for en del ‘almindelige’ danskere, at en socialdemokratisk regering med stålsat vilje og et beslutsomt blik i øjnene ville vride så mange milliarder ud af bistanden til verdens fattigste, som det overhovedet kunne lade sig gøre, uden at overtræde OECD-DAC-reglerne. Sådan som udviklingsministeren i en optræden på DEADLINE gentog så mange gange, at andre seere end undertegnede blev rundtosset. Men for ansatte og aktive i udviklingsmiljøet kom det ikke som en overraskelse. Vi har set det før. Og i lighed med verdens fattigste ser vi magtesløse og afmægtige til, hver eneste gang det sker. I hvert fald indtil nu! Vi konstaterer blot, efterhånden med et opgivende skuldertræk, at der ikke i denne regering findes det, en del af os betragter som GOD GAMMELDAGS ANSTÆNDIGHED: At der bør være sammenhæng mellem de retoriske udgydelser i strategier og festtaler på den ene side, og vores virkelige adfærd på den anden.
Udviklingsministeren afviser enhver kritisk bemærkning med henvisning til, at Danmark stadig – som altid siden tidernes morgen i starten af 70’erne, da FN besluttede at fastlægge en 0,7 % af BNP bistandsmålsætning for alle rige lande – ligger i toppen af bistandsfeltet. Der er ikke noget at komme efter! Bliver han presset, tilføjer han [som allerede nævnt også i Deadline forleden dag], at det IKKE ER ULOVLIGT! Det er efterhånden trættende at lytte til. Nej, kære minister, det er DESVÆRRE IKKE ULOVLIGT. Men det er både uklogt, kortsigtet og småligt. Er det så svært at forstå?
Flere ministre og ordførere har med spindoktorernes nødvendige bistand forsøgt at overbevise os om, at der er mening med galskaben og logik i argumentationen. Vi har forstået, at Danmark er på vej til historisk store MERBEVILLINGER TIL FORSVARET, og som vi kunne se og høre statsministeren forklare på skærmen, så skal danskerne ikke bekymre sig. Vi overlever som samfund! Pengene findes, når bare vi ændrer lidt på regnskabsreglerne. Herligt! Vi fandt også mange milliarder i finansministeriets baglomme, da et mindre antal MINKAVLERE SKULLE KOMPENSERES, sådan cirka med det samme beløb som der hvert år i fremtiden skal bruges ekstra på forsvaret – og totalt sådan lidt mere end det årlige budget for udviklingsbistand. Vi udbetaler [tilsyneladende bevidstløst og på et fortvivlende løst eller ligefrem usandt grundlag] tilskud til KULSORTE HYBRIDBILER. For ikke så længe siden var nogle danskere også forundrede over, hvor løst milliarderne sad, da der skulle investeres i COVID-VACCINER TIL DANSKERNE, og ikke bare nok til de to-tre gange vi hver især skulle stikkes, men også lidt ekstra til det fjerde eller femte stik.
Men NU, hvor vi ‘bare’ skal finde lidt småpenge, et par milliarder til at betale for udgiften til flygtninge fra Ukraine, få dage efter at danskerne indsamlede næsten en milliard, og på et tidspunkt hvor vi ved, at slagmarkerne ikke bare findes i Ukraine [fordi mange flere millioner i udviklingslandene end de 44 millioner stærkt lidende ukrainere kommer til at betale en smertefuld pris for stigende fødevarepriser, stigende energipriser, stigende ustabilitet, osv. osv.] er vi PLUDSELIG VOLDSOMT PRESSEDE PÅ ØKONOMIEN. Lige præcis her og nu skal der prioriteres benhårdt. Det er den slags, voksne mænd og kvinder, udviklings- og statsministre, skal kunne gøre, selvom vi må forstå [det hører vi dem også sige med mund og øjne på TV], at det berører dem eksistentielt. Jeg er ikke sikker på, at jeg er overbevist, for jeg kan ikke få deres forklaringer til at hænge sammen. Jeg hælder til at mene, at HYKLERIET tilsyneladende ikke kender nogen grænser. Og personligt har jeg svært ved at se klimaforandringernes ofre – og mange andre slags ofre – i det globale Syd i øjnene, når jeg ved, at VI HAR ANSVARET for en stor del af deres smerte. Engang lovede vi dem ekstra midler, hvilket regeringen tilsyneladende enten ikke forstår eller nægter at anerkende. Nu rammes de ekstra hårdt, IGEN, IGEN.
INDSAMLING I 2023?
På sin vis lever klodens fattige alle sammen i vores nærområde. Det er på godt og ondt én af globaliseringens konsekvenser. Det er på tide, at vi anerkender det, og agerer solidarisk i overensstemmelse med det. Vi må sætte en stopper for alle former for svinestreger, og vi burde i hvert fald kunne gøre en forskel på de lokale svinestreger. Kan vi virkelig leve med at sidde stille, når regeringen vrider skruen rundt endnu engang, sådan som flere ministre, også udviklingsministeren, klart har sagt er en mulighed?
Og hvad med den næste Danmarks Indsamling i starten af 2023? Måske bliver det muligt at ‘udnytte’ det forhold, at verden forandrede sig for øjnene af os den 24. februar 2022, til at ‘genføde’ landets største årlige INDSAMLINGS- OG OPLYSNINGSSHOW. Hvorfor ikke benytte lejligheden til at starte forfra, til at tænke nyt, til at gøre det bedre, til at samle danskerne om andet end tant og fjas. Jeg tror stadig på, at det er muligt.